Byliv

Mål

Detailhandelen og kultur er omdrejningspunkter for handel og oplevelser i byen. Indsatserne koncentreres i et valgt område for at sikre størst effekt.

De vigtige torve og pladser skal udvikles, så bylivet får de bedste betingelser.

Området skal byde "Velkommen til Horsens".

Området skal, i takt med at Campus-grunden udvikles, give rum til en mangfoldighed af liv, rejsende, unge studerende, børnefamilier, socialt udsatte, pensionister.


Banegårdskvarteret er et bymæssigt boligkvarter. 
Bylivet her har en anden karakter end det har i fx. Søndergade.

Bylivet er der, hvor folk færdes omkring deres bolig, ved hoveddøren og på friarealerne. 
Det er folk, der handler i de små butikker i Kongensgade.
Det er folk, der opholder sig i eller går igennem Vitus Berings Park.
Det er pendlere, der hver dag går fra Banegården op i byen og modsat sidst på dagen.

Det bliver studerende, der færdes omkring deres uddannelsessted.

Bylivet vil koncentrere sig langs Midtbyforbindelsen. 

Vitus Berings Plads er den vestlige del af gågadeområdet.
Pladsen er en gennemgangsplads fra byen mod trafikknudepunkterne med busser og tog.
Den er også til ophold ved springvandet, kiosken og vinhandleren.
Den oplagte cafè på pladsens nordside lader vente på sig.
Pladsen er knudepunkt ved busskift, hvor der også er pølsevogn og kaffevogn.

 

Vitus Berings Plads

Bus byliv

Kongensgade er en boliggade med små butikker i stueetagen. 
Beboere, handlende og pendlere færdes her.

Vitus Berings Park tilbyder det grønne og mere rolige miljø.
Her sidder man og nyder parken og vejret eller går igennem på vej videre.

Andreas Steenbergs Plads er under stor forandring. Fra en forladt og slidt busholdeplads ombygges den nu til en plads, der inviterer til leg og ophold.
Pladsen bygges sammen med Beringsgårdens taghave, så det bliver et stort sammenhængende areal. 
Pladsen bliver det nye "Velkommen til Horsens", med et sjovt og inviterende førstehåndsindtryk.
Pladsen bliver forareal til Campusområdet. Her får 6.000, måske flere, studerende deres daglige gang. 
Livet på Campusområdet skal integreres i kvarteret. Så beboere kan følge med i, hvad der sker på Campus, og selv deltage i livet i området.
Campusgrunden bør udvikles med grønne offentlige arealer og cafeliv

En bro med gang- og cykelsti over banen til Bygholm Park vil få folk fra de to bydele til at færdes gennem kvarteret.

Der skal skiltes til byens attraktioner.

Der skal informeres om events og aktiviteter - både kommunens og Campus`s.

Der skal findes et mødested til studerende, eventuelt i nærheden af det nye Campus.

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer