Klima og grønt

Mål

Midtbyen skal være et attraktivt sted at bo.

Byen skal udvikles bæredygtigt og tilpasses/omdannes, så det kan håndteres og udnyttes, at der tilføres mere vand i takt med at vores klima forandrer sig. 
Der skal især findes løsninger, der kan håndtere tilførsel af mere regnvand, mere vand i vores vandløb gennem byen og højere vandstande i fjorden.


KLIMA  

På Vitus Berings Plads opsamles regnvandet allerede. Det renses og genbruges i springvandet.

På Andreas Steenbergs Plads er regnvand tænkt ind i ombygningen af pladsen. Regnvandet  bliver forsinket i Beringsgårdens taghave og derefter ledt væk. Det vil blive opsamlet på pladsen i mindre lunker, opsamlet til vanding af pladsens træer og blive genbrugt i renset form ved Triton.

1.etape af Vildsporet, det gl. havnespor, er etableret med en gang- og cykelsti, der ligger i en grøn kile med bynatur. Her er mange forskellige typer træer, græsser, vilde blomster og fuglekasser.

Det skal indgå i en samlet plan for byen, hvordan Bygholm Å forhindres i at oversvømme kvarteret. Samtidig skal det være muligt at bruge åen og arealerne langs med åen rekreativt.

I kvarteret skal der arbejdes med forsinkelse af vandet i form af beplantning, regnvandsbede, taghaver, grønne tage m.v.
Campus byggeriet bør gå foran som et godt eksempel i byen.

Vandet skal så vidt muligt genbruges og bruges til rekreative formål og bylivsaktiviteter.Regnvandet skal håndteres på overfladen og benyttes til rekreative formål.

Den samlede løsning skal udformes med æstetiske hensyn og bidrage til en parklignende stemning i boligkvarterene.

Byggerierne skal bygges og ombygges bæredygtigt og energimæssigt.

 

 

Vandet ledes i åbne render

Vitus Bering Park

Mål

Midtbyen skal være et attraktivt sted at bo.

Beplantning skal gøre byen grønnere og mere bæredygtig.

Byen skal udvikles bæredygtigt og tilpasses/omdannes, så det kan håndteres og udnyttes, at der tilføres mere vand i takt med at vores klima forandrer sig. 
Der skal især findes løsninger, der kan håndtere tilførsel af mere regnvand, mere vand i vores vandløb gennem byen og højere vandstande i fjorden.


Der skal tænkes grønt og bæredygtigt ind i alle midtbyprojekter.
Det er ikke i alle projekter, det vil være relevant, men det skal overvejes og prioriteres.

Det er en stor kvalitet i Midtbyen med beplantning og begrønning af facader. En bymæssig beplantning skal arbejdes sammen med klimahensynene.
Bynatur skal være en del af boligkvarterene og Vildsporet.

Grønne, beplantede facader, kan være en del af moderne klimarigtig bebyggelse.

Vitus Berings Park skal benyttes til ophold og en fredelig oase.

Vildsporet løber syd gennem Midtbyen og fører naturen ind i byen.

En ny Bro til Bygholm Park vil give byen kontakt til det grønne.

Campusbyggeriet bør gå foran og bygge synligt grønt og bæredygtigt.
VIA bør være et foregangsbillede.
En grøn forbindelse føres fra Vitus Berings Park, via Beringsgården og Marius Holsts Gade gennem Campus og op til banearealerne.

Gårdrummene i karreerne skal udnyttes til små, grønne oaser.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer