Boliger

Mål


Midtbyen skal være et attraktivt sted at bo.

Midtbyen skal tiltrække flere unge og flere ressourcestærke beboere.

Byen skal fortættes med især flere boliger og udvikles med nutidig byggeri og arkitektur.

Byen skal udvikles bæredygtigt og med stor opmærksomhed på klimaet. Især skal der tages hånd om de kommende udfordringer med vand.

Kvarteret udvikles til et moderne, grønt centerområde med boliger.


 

I Boulevardkvarteret er der i dag omkring 560 boliger med knap 900 beboere.

Med en vækst på knap 16% kommer der flere indbyggere til, også i midtbyen.
I de senere år er der allerede kommet flere boliger til, så tendensen skal fortsættes.
I Boulevardkvarteret skal der fx bygges 90 flere boliger indtil 2030, for at følge med væksten.
Flere boliger giver flere mennesker i Midtbyen og mere byliv.

Der er behov for boliger til unge studerende og til en stor gruppe af husstande med 1 eller to beboere pr. husstand. En del af disse husstande er ressourcestærke og vil gerne have moderne boliger med en god kvalitet. I Boulevardkvarteret skal der også etableres boliger til børnefamilier.

Til en god bolig hører rekreative arealer. I en tæt midtby kan dette være taghaver eller tagterasser.

Det kan være et fællesareal i karreen i form af en have eller et gårdrum. Det er ikke så meget størrelsen, der er vigtig her, men kvaliteten! Og nem adgang.

Omdannelsen af Kvickley-grunden og de gamle karreer med småerhverv skaber muligheden for at udvikle et nyt centerområde tæt på gågader og havneområdet.
Området skal udvikles med centerfunktioner, boliger og rekreative kvaliteter i form af grønne strøg og udnyttelse af åen.

Der skal være rekreative arealer nær boligerne. Dette kan opnås ved at trække et grønt strøg ind fra Bygholm Park mod øst til Havnen.
Et grønt klimavenligt strøg med boliger / nybyggeri og en rekreativ udnyttelse af åen kan give kvarteret store kvaliteter.

Et grønt strøg langs åen gennem området skaber sammenhæng mellem Bygholm Park og havnen.
Den grønne og blå sammenhæng skaber kvalitet til boligerne og de øvrige funktioner.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer