Fortætning og bybygning

Mål

Kvarteret udvikles til et moderne, grønt centerområde med boliger.

Byens to handelsområder skal hænge sammen. Kvarteret skal hænge sammen med både Handelskvarteret og Havnekvarteret uden trafikale barrierer.

Byen skal fortættes med især flere boliger og udvikles med nutidig byggeri og arkitektur.

Byen skal udvikles bæredygtigt og med stor opmærksomhed på klimaet. Især skal der tages hånd om de kommende udfordringer med vand.

Der startes en afklaring af, om Bygholm Å kan føres tilbage til Åboulevarden.

Kunst og arkitektur er en del af byens udvikling

En ny plan for infrastrukturen kræver en ny byplan. I Boulevardkvarteret udvikles nye karreer, hvor der bygges nyt og tæt.

Et grønt strøg langs åen gennem området skaber sammenhæng mellem Bygholm Park og havnen.
Den grønne og blå sammenhæng skaber kvalitet til boligerne og de øvrige funktioner.

Vildsporet fortsættes videre mod øst mod Inderhavnen og ud langs havnen.

Kvarteret bevarer en naturlig sammenhæng med sydbyen.


 

Fortætning 

Området skal fortættes og udvikles som et grønt center- og boligområde.

Bybygning 

Kvarteret er et omdannelsesområde med åbne karreer. De ældste karreer er gennemskårede af veje uden at være afsluttede eller lukkede. De nyeste karreer er præget af storhandel, der er trafikbetjent. Kvarteret virker rodet, usammenhængende og inviterer absolut ikke til ophold. Der er få arkitektoniske og bylivsmæssige kvaliteter i området.

Holmboesallè

Der skal laves en ny byplan for området som en del af den nye plan for intrastrukturen.
En omlægning af vejene i området skal fjerne de trafikale barrierer mellem bykvartererne og skabe et "nyt" område med kvalitet.

Her skal bygges nye karreer, der tager udgangspunkt i den oprindelige bys karrestruktur, skala og propotioner.
Placeringen af det nye bycenter skal få kvarteret til at hænge sammen med gågadeområdet.
Der skal bygges boliger med mulighed for butikker i stueetagen. 

Et grønt strøg langs åen gennem området skal etableres og skabe sammenhæng mellem Bygholm Park og havnen.
Den grønne og blå sammenhæng skaber kvalitet til boligerne og de øvrige funktioner.

Det er vigtigt, at der fremover er en god sammenhæng til sydbyen, både bebyggelsesmæssigt, for bløde trafikanter og for bilerne.

Vildsporet skal fortsættes mod øst mod Inderhavnen og videre ud omkring Sundet.

 Kulturarven

Der er få eller ingen spor efter kulturhistorie i området.

Ved at flytte åen tilbage til Åboulevarden kan man genetablere den kvalitet, det er at have by og vand placeret tæt sammen. Åboulevarden er byens gamle havnefront.

Der skal tages udgangspunkt i den oprindelige bys karrestruktur, skala og propotioner.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer