Trafik

Mål

Kvarteret er et attraktivt handelscentrum med et varieret og stort udbud

Kvarteret skal have god trafikforsyning. Det skal være nemt at køre ind til kvarteret og parkere tæt på gågadeområdet.
En ny plan for infrastrukturen skal sikre sammenhæng mellem Åboulevarden og Inderhavnen samt mellem Åboulevarden og Høegh Guldbergs Gade området.
Det skal være let og sikkert at færdes til fods og på cykel rundt i Midtbyen.


Der skal laves en ny plan for byens infrastruktur.

Det skal være let og hurtigt at komme frem og tilbage mellem byen og motorvejen.

Det skal være let at køre både øst-vest og nord-syd i byen, uden at belaste trafikken i midtbyen.

Det skal være let og overskueligt at køre ind til Midtbyen og parkere, når man skal handle. Det skal være let at finde et p-hus med en kort afstand til gågaderne.

Alle vejene i Midtbyen skal revurderes i denne nye plan.

Mest kritisk er det at få set på området ved Inderhavnen. Her er især Niels Gyldingsgade og Høegh Guldbergsgade under pres.
En omlægning af disse to gader skal på sigt gøre det muligt at få både Midtby og Havn samt Midtby og Høegh Guldbergs Gade området til at hænge sammen.

Andre gader skal vurderes mhp. deres fremtidige vej-udformning, på indretning til supercykelstier eller indretning til mere boligorienterede formål.

Det skal være nemt, trygt og sikkert at gå og cykle i Midtbyen. Også for handicappede.

Gaderne i Midtbyen er en del af den gamle by. Det er vigtigt, at gadernes indretning understreger byens rum og sammenhæng.


Den kollektive trafik

Den kollektive trafik skal være en stærk del af en ny infrastruktur.

Det skal være et reelt tilbud at komme nemt og hurtigt rundt i byen.

Den kollektive trafik skal være et attraktivt tilbud med mange afgange, med god service med wi-fi, cykeltransport og andre moderne tiltag.

Cyklisme skal opprioriteres

Det skal gøres mere attraktivt at cykle i Horsens Midtby.
Der er alt for få, omkring 11%, der cykler i Horsens kommune.
Jo flere lokale beboere, der kan lokkes over på cykler, jo færre biler skal der være plads til.
Det er sundt at cykle, og i de fleste tilfælde også meget hurtigere inde i byen.

Cyklisme skal gøres mere attraktivt i midtbyen ved at:

Lave gode cykelstier med gode belægninger. Stierne skal hænge sammen i netværk og føre rundt til de steder, folk faktisk kommer.

Lave gode parkeringspladser, så cyklerne ikke står og roder.

Lave supercykelstier ind til midtbyen ude fra boligområderne.

Der skal skiltes, så cyklisterne ikke er i tvivl om, hvor og hvornår de må cykle.

Der skal laves "cykelboxe" i de relevante kryds i Midtbyen, så cyklisterne kan komme sikkert og synligt frem.

Smalle og trafikerede gader skal gentænkes, så der enten bliver plads til cyklisterne, eller de får et tilbud om at køre en anden vej.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer