Bystruktur

Funktioner

Bydelen Nørrestrand er først udbygget om mange år. Derfor vil bydelen først med tiden blive en ”hel” by med skoler, institutioner, fuldt udbygget vejinfrastruktur, en samlet grøn struktur osv. 

Der er fastlagt en række principper for hvilken funktioner, der vil komme i bydelen samt strukturen for området.

Bydelen Nørrestrand vil rumme et varieret og mangfoldigt udbud af boliger, offentlige formål som f.eks.naturcenter, naturbørnehave, daginstitutioner, skole og plejehjem samt dagligvarehandel og gode muligheder for rekreative aktiviteter, sport og leg.

Bebyggelsen - lidt rodet- skal strammes op

Bebyggelsen placeres som øer i en grøn struktur og tilpasses terræn, udsigt og naturindhold. Overgangene mellem bydelens forskellige funktioner, bebyggelser og landskabskilerne udformes, så der både visuelt og funktionelt opnås en optimal sammenhæng.

I overgange mellem private og halvprivate arealer skal det sikres udsyn og forbindelser.

I glidende overgange mellem arealer med forskelligt ejerskab skal driftindsatsen koordineres, så grundgrænser ikke fremtræder synligt.- Landskabsbeskrivelse- lav et afsnit

Bebyggelserne skal understrege landskabets form og samtidig fremstå med forskelligt skala og arkitektonisk udtryk. Der skal være et bredt udbud at boligtyper og ejerformer, så der dannes grundlag for en varieret og mangfoldig beboersammensætning. Inden for hver bebyggelsesenklave skal der være et sammenhængende udtryk i arkitektur, skala og fælles friarealer.

Bydelen vil rumme eksperimenterende bebyggelser, tætte, lave og højere bebyggelsesformer, som skal supplere de mere traditionelle parcelhusudstykninger.

Grundet bydelens helt særlige placering i landskabet og naturen er der fokus på kravene til materialer, farver og udformning af bebyggelsen.

Bebyggelsen skal forholde sig til landskabet variation og fremstå i naturlige materialer med facader i træ, tegl eller beton og i jordfarver.

Tage bør tænkes som flerfunktionelle, f.eks som tagterrasser eller biotoper, der er beplantede, belagt med sten eller tørv.

Skala . graduering i skala fra nord mod syd

Bæredygtighed- lavenergi, solceller, LAR, grønne tage

Bebyggelsestypologier

Som princip skitseres forskellige bebyggelsestypologier, der forholder sig til placeringen i landskabet, udsigt, orientering, vandelementer og beplantninger. Skal bindes op på illustrationer og fotos - mere visuel beskrivelse, principskitser. vi skal det og det og hvordan gør vi det?

Etageboliger

Der kan etableres etageboliger mellem 3 -4 etager langs Gl. Århusvej. Etageejendommen skal enten udføres som stænger, der varierer i højde og med forskydninger i facaden, så der skabes en levende og varieret facade mod Gl. Århusvej eller som grønne terrassehuse, der er højest mod Gl.Århusvej og terrassere ned mod syd. På terrasserne kan der skabes grønne rum til ophold og med udsigt mod syd og vest. Bebyggelsen trækkes tilbage fra Gl.Århusvej, så der skabes afstand til støjkilden og gives plads til lav beplantning og anlæg til håndtering af regnvand på overfladen langs vejen.

Etageboligerne langs Gl. Århusvej kan enkelte steder suppleres med rækkehusbebyggelse i 2-3 etager. Rækkehusene skal ligesom etageejendommen udføres som stænger, der varierer i højde og med forskydninger i facaden, så der skabes en levende facade mod Gl. Århusvej.

Punkthuse

Der kan opføres punkthusbebyggelser i 3-4 etager. Husene skal placeres i en grønning og have fælles friarealer.

Gårdhavehuse og terrassehuse

Der kan etableres forskellige tæt-lave bebyggelser i området.

Det kan være samlede bebyggelser som gårdhavehuse eller terrassehuse. Husene skal udformes med et indbyrdes slægtsskab og placeres på langs med terrænkoterne.

Søterrasserne

Eksisterende lavninger i landskabet kan anvendes til opmagasinering af regnvand. Bassinerne tilpasses det eksisterende landskab og får et naturligt præg med græsser og beplantning, så det får udtryk af en mindre sø i området med rekreativ værdi.

Omkring søen kan der etableres en bebyggelsen langs med terrænkoterne i det meget kuperede landskab. Bebyggelsen kan være en tæt-lav bebyggelse, der er bygget op af enheder der forskyder sig i forhold til hinanden og har en samlet arkitektonisk helhed. Grundet terrænspringet skal det sikres at integrere parkeringen i konstruktion. Skal de store grønne områder modsvares af den tætte bebyggelse?

Bykædehuse

I området kan der opføres kædehuse, som er en lille bymæssig boligenhed i 2-3 etager med en lille have til hver ejendom. Kædehuset er et byhus i en lille og stram struktur. Hvor de individuelle facadeløsninger kan være med til at skabe variation- Eks. Holland.

Dobbelthuse, klyngehuse, delehuse og villaer

I udviklingsplanen kan der etableres forskellige typer af åben-lav bebyggelse i op til 2 etager.

Husene kan være dobbelthuse, hvor to huse hænger sammen og forskyder sig i forhold til hinanden.

Husene kan også være klynger af 5-7 enheder, der delvist forholder sig til et indre fælles rum og på den anden side vender sig ud mod det store grønne rum. Husene har hver deres have.

Det kan være et delehus, hvor man bor i hver sit hus, men deler have, garage/carport og ankomstrum til boligerne.

Det kan være den fritliggende villa med egen have.

Skovbebyggelse

Der mangler noget om overordnet beplantning og principper for beplantning i det hele taget.

Bytorve

Fællesfunktioner, institutioner, skole, dagligvarebutik......

 

 

 

 

 

 

Diagram - Princip for bebyggelsestypologi

Landsbyen Serridslev

Serridslev er en landsby, der rummer boliger, småerhverv, en børnebondegård samt Serridslev Kirke. Derudover er der ikke nogen egentlige byfunktioner. Der er planlagt en ny vejforbindelse mellem Stensballevej og Serridslevvej gennem den nordlige del af området for Natur og byudviklingsplanen. Vejen vil danne afgrænsningen mellem den nye bydel og Serridslev. Hvilket samspil får Serridslev med den nye bydel? Skal der skabes et mindre antal byggemuligheder i Serridslev?

Landsbyen Nebel

Landsbyen Nebel har et meget velbevaret, værdifuldt og bevaringsværdigt kulturmiljø. I forbindelse med byudvikling respekteres eksisterende strukturer. Ved detailplanlægning og etablering af ny bebyggelse omkring Nebel tages der stilling til en nænsom bearbejdning af overgangene mellem nye og eksisterende strukturer. Det kan være ved at forstærke eksisterende træk eller ved at tilføje moderne elementer, der underordner sig den eksisterende struktur.

Nebel har mange karakteristisk beplantninger, som skal fastholdes ...Skala og rumligheder i landsbyen

Visuel påvirkning

Det er i forbindelse med udarbejdelsen af Natur og byudviklingsplanen relevant at vurdere, hvilke forandringer området vil gennemgå ved en fuld udbygning af en ny bydel.

Derfor er der lavet volumenstudier og visualiseringer, som viser hvorvidt landskabet påvirkes af udbygningen af en ny bydel nord for Nørrestrand.

Undersøgelserne bygger på visualiseringer baseret på præcise fotostandpunkter fra henholdsvis Backstagevejen bag Forum Horsens, samt Sundgårdsvej i Stensballe. Fotostandpunkterne er fastlagt ud fra en betragtning af, at disse to placeringer er de to steder, hvorfra størstedelen af Natur - og byudviklingsområdet er synligt fra Horsens by.

Undersøgelserne viser at området vil overgå fra landbrugsland til en grøn landskabsby. Bebyggelsen følger landskabets bevægelse og afstanden til naturområdet Nørrestrand gør at der er plads mellem........

 
 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer