Naturudvikling

Naturen i området har et helt særligt udviklingspotentiale, der skaber værdi for både naturen, eksisterende beboere i området, i Horsens, samt kommende beboere.

Skraveringen viser forekomsten af beskyttede naturarealer, og med fuld farve potentielle fremtidige naturarealer.

Etaper

Naturudviklingen er blevet opdelt i fem etaper, der beskriver den gradvise udvikling af naturen i området. Udviklingen af naturen er styret af en række faktorer. Projekterne vil blive udført på kommunale jorde, på nyerhvervede arealer, eller igennem samarbejdsaftaler med private lodsejere. Nogle projekter vil blive finansieret af tilskud.


Projekterne kræver desuden forskellige tilladelser fra bl.a. Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Planloven og Fredningsnævnet. Der kan derfor vise sig, at visse forhold gør at dele af de enkelte etaper enten ikke kan gennemføres eller må tilrettes, hvilket også kan ændre på rækkefølgen på etaperne.

Kortet viser den principielle geografiske inddeling af etaperne.

1. Etape: Etablering af ny natur og friluftsfaciliteter i den vestlige del af Nørrestrand.

Et vigtigt element i denne etape er at etablere en bro over Nørrestrand, opsætte fugletårn i levende hegn, erhverve jord til stier, anlægge grussti fra bro til Nordre Strandvej, etablering af p-plads, etablering af rasteplads på udsigtspunkt, hegning af området, opsætte læskur til kvæg, opsætte af låger, opsætning af pæle til markering af sti, anlæggelse af trampestier.

2. Etape: Etablering af ny naturskov i den østlige del af Nørrestrand.

I denne etape skal der sikres tilladelse fra fredningsnævnet, aftaler med lodsejere eller køb af jord, indsamling og plantning af lokale træprovenienser, hegning, etablering af rasteplads, anlæg af to søer, opsætning af pæle.

3. Etape: Etablering af vådområde i Fiskebæk

Her skal der afholdes lodsejermøder, skrives ansøgning og laves forundersøgelse, anlægsarbejde, hegning, græsning, etablering af stier, opsætning af pæle og låger.

4. Etape: Etablering af vådområde i Nebel bæk

I denne etape skal der holdes lodsejermøder, skrives ansøgning og laves forundersøgelse, anlægsarbejde, hegning, græsning, etablering af stier, opsætning af pæle og låger.

5. Etape: Etablering af ny natur nord for Nørrestrand

I denne etape skal der erhverves jord, ske hegning, opsætning af pæle og låger, græsning, anlæg af søer, genslyngning af nedre del af Nebel bæk, etablering af stier.

Nuværende forhold

Størstedelen af den beskyttede natur, der knytter sig til området, findes i den sydlige del af området – lige nord for selve Nørrestrand. Her findes flere naturtyper, der tilsammen danner en mosaik af et stort sammenhængende naturområde med moser, overdrev, enge og søer. Derudover findes der en række vandløb i området.

 

Græssende dyr.

Landskab
Store dele af området er udpeget som lavbundsarealer, økologiske forbindelser, naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsværdige landskaber. Til sammen danner udpegningerne vigtige områder, der sikrer eller kan sikre større sammenhængende naturområder.

Nørrestrand fungerer som et knudepunkt for spredningskorridorer. Mod vest kommer Store Hansted Å, der med sine mange vådområder fungerer som en bred korridor af enge, vandløb og moser. Mod nord udgør Fiskebæk og den omkringliggende ådal en vigtig spredningskorridor, ikke bare for odder, men også for områdets planter og padder. Det er vigtigt at ådalen friholdes for byggeri, og at fremtidige infrastruktur tager højde for ådalens betydning som spredningskorridor ved at indarbejde fauna og florakorridorer.

Mod øst løber en korridor langs Vær bæk, der ved Vær sø skifter retning mod nord langs Haldrup bæk.

Udviklingsplanen støtter op om udpegninger der findes i kommuneplanen. Der mangler økologisk forbindelse mellem Fiskebæk og Egebjerg skov, men det er taget højde for i det nye udkast til kommuneplan 2017. Området ligger uden for natur -og byudviklingsplanen, men bør prioriteres, da det vil skabe en god adgang og spredningskorridor til de naturområder, der ligger omkring Egebjerg.

Engareal ved Nørrestrand.

Naturpleje

Hen over de næste mange år, skal store arealer tranformeres fra landbrugsjord til natur. For at sikre en god udvikling af biodiversitet i området, skal der iværksættes en forvaltning, der omfatter en ekstensiv samgræsning i området. Det betyder, at der skal skabes store sammenhængende områder, der kommer til at omfatte mange forskellige naturtyper – søer, vandløb, enge, moser og overdrev. Den ekstensive pleje af naturtyperne fordre forskellige afgræssere, og der er et ønske om at afgræsningen skal foretage af bl.a. heste og kvæg inden for de samme hegn.

Områderne, med græssende dyr, kommer også til at omfatte dele af stiforløb, udsigtspunkter, fugletårne m.m., og der bliver etableret forskellige adgangsforhold til de hegnede områder for borgerne.

Store områder ved Nørrestrand er i dag udlagt til landbrugsjord i omdrift, men indimellem fletter naturarealer sig ind og nuancerer landskabet. Mod sydvest findes et mindre område med overdrev - en naturtype, der har været i voldsom arealmæssig tilbagegang i Danmark de sidste 200 år.

Overdrevene er kendetegnet ved ofte at ligge på skrånende veldrænede arealer, der har været svære at dyrke, og historisk set indgik disse arealer derfor i græsningsdriften. Overdrevene er domineret af lavtvoksende græsser og urter, men her findes også sjælden mosser, laver og svampe.

En del af de arealer, der i dag indgår i landbrugsdriften, kan udvikle sig til arealer med overdrev. Det kan være nødvendigt at hjælpe naturen på vej, ved at udpine landbrugsjorden for næringsstoffer – eksempelvis ved at så korn i arealet et år eller to. Der kan lægges hø ud fra lokale overdrev for at sikre en lokal artspulje. Det kan også være nødvendigt at fjerne topjorden, så mineraljorden blotlægges.

Græssende dyr på overdrev.

Eksempel efter reetablering.

Rigt varieret flora på overdrev.

Vilde heste afgræsser naturområder.

 

Får afgræsser et område.

 Skotsk højlandskvæg er en race der kan gå ude hele året.

 

 

 

Naturskov

I den nordøstlige del af Nørrestrand findes en lille, men meget spændende skov.  For at sikre skoven i mange generationer fremover, rejses der ny skov umiddelbart nord for.

Det er et ønske, at de gamle bøge- og egetræer skal give liv til nye generationer af disse lokale arter, og der skal iværksættes et arbejde med at få skabt nye træer til rejsning af den nye skov. Skoven etableres som en naturskov, med arter der forekommer naturligt i Danmark, og skoven skal give liv til sjældne og trængte arter som bla. Vendehals, Lille Flagspætte, Pungmejse og Rødtoppet fuglekonge samt flere svampe- og mosarter.

Kortet viser forslag til område til skovrejsning (grøn) og den eksisterende gammel skov (gul).

Den våde natur

Våde naturtyper, som søer, mose og engområder indeholder en stor mangfoldighed af arter – nogle mere sjældne end andre. Padder har livstadier der knytter sig til vand, sjældne flagermus og fugle søger føde her og i eng og moseområder finder vi sjælden insekter, planter, mosser og laver. Gamle kort viser, at området omkring Nørrestrand bærer på rig mulighed for at få udviklet flere værdifulde våde naturtyper. 

På de arealer, der udlægges til ny natur fjernes dræn i det omfang det ikke vil medføre gener, for naboarealer. Derved genoprettes den naturlige hydrologi og der vil flere steder opstå søer og vandhuller. Nogle steder kan søerne hjælpes på vej ved at udgrave lavninger.

Inden for kort tid vil søer og vandhuller blive indtaget af fredede frøer, vandlevende insekter og fugle. På længere sigt, vil engene kunne udvikle sig til rigkær med sjældne orkideer og mosser.

Kortet, høje målebordsblad, viser at området for mere end 175 år siden har været vådområde.

Billedet viser samme areal i efteråret 2015. Vandet samler sig naturligt i lavningen, der gennem tiden er blevet opdyrket.

Natureng med fredede orkidéer og andre sjældne arter.

Søer er levested for mange planter og dyr – bl.a. spidssnudetfrø.

 

Vandløb

Naturlige vandløb er kendetegnet ved at være snoede og placeret højt i terrænet. Det medfører at vandløbene hurtigt går over sine bredder og oversvømmer de vandløbsnære mose og engarealer. Sådanne naturlige vandløb har stenbund, der er levesteder for mange smådyr og fisk. De har lav sandføring, og de vandløbsnære eng- og mosearealer har et godt naturindhold grundet den høje grundvandsstand.

Nebel Bæk

Dele af Nebel bæk ligger også naturligt hen, mens delstrækninger i dag er rørlagte og regulerede. Dele af den vandløbsnære mose er blevet drænet og opdyrket.

Ved at frilægge åen og genskabe vådområdet vil der også her kunne fjernes næringsstoffer. Den laveste del af vådområdet vil i perioder være for våd til afgræsning, så vådområdet skal have en bræmme af engarealer, så området kan afgræsses. På billedet nedenunder er vist hvordan området kan tage sig ud efter reetableringen.

Fiskebæk

Fiskebæk er kraftig reguleret. Gamle kort viser at Fiskebæk har haft kraftige slyngninger. Men på gamle kort fra slutningen af det 19. århundrede kan man dog se at Fiskebæk er blevet reguleret.

Reguleringen har medført, at vandløbet er blevet rettet ud, og at vandløbet gnaver mere i brinkerne, og dermed er sandføringen forøget. Den store sandføring giver et større behov for oprensning. Regulerede vandløb med hyppige oprensninger tilbyder ikke mange levesteder til vandløbets dyre- og planteliv.

Reguleringen har også medført at vandløbet ligger dybt nedskåret i terrænet og afvandingen af de vandløbsnære enge er forøget. For at øge naturindholdet i Fiskebæk og de vandløbsnære arealer skal Fiskebæk genslynges og løftes op i terræn.

Der kan forekomme dræn i engene, der skal afbrydes. Genslyngningen og hævelse af vandløbet vil medføre at der ikke vil blive gnavet så meget i brinkerne. Der vil komme stenbund i vandløbet og levestederne forbedres for fisk og smådyr.

Ved store vandføringer vil Fiskebæk gå over sine bredder og oversvømme engarealerne. Derved fjernes der dels sand og dels næringsstoffer, der ellers ville havne i Nørrestrand. Samtidig vil det terrænnære grundvand i engområderne vil stige, hvilket vil bedre vilkår for mange engplanter.

Hele ådalen omkring Fiskebæk kan hvis den afgræsses, skabe en varieret og lysåben natur.

 

Fiskebæk løber lige nord for Nordre Strandvej. Vandløbet er reguleret og løber i en lige og dyb grøft.

På billedet ses et vådområde. Området plejes med græsning, der bla. er med til at holde vegetationen lav til gavn for sjældne plante- og dyrearter.

 

Særlige hensyn
 
Fugle

Der er registreret mere end 230 fuglearter i Nørrestrand. Det er mere end halvdelen af Danmarks fuglearter. Årsagen til de rige fugleliv er det store sammenhængende naturområde, der består af mange forskellige naturtyper. De største trusler mod det rige fugleliv er færdsel, naturlige bestandsudviklinger og vandforurening.

Der er lavet en række vådområder og foretaget spildevandsrensning i det åbne land langs Hansted å, som leverer det meste af vandet til Nørrestrand. Vandkvaliteten kan yderligere forbedres ved at lave vådområder og genslynge vandløbene i området nord for Nørrestrand. Udvikling af ny natur på arealer, der i dag dyrkes vil også medføre en bedre vandkvalitet i Nørrestrand og dermed forbedre vilkårene for fuglene.

Nye naturstier nord for Nørrestrand kan øge forstyrrelsen af fuglene. Ved at trække stierne nord for Nørrestrand op i landskabet, sikres fuglene i Nørrestrand mod forstyrrelser. Stiernes høje placering vil desuden give nogle fantastiske udsigter over Nørrestrand og Horsens by.

Havørn

Havørnen ses regelmæssigt i Nørrestrand, og det vurderes at havørnen inden for kort tid vil kunne benytte den vestlige del af Nørrestrand som yngleplads, hvis området indrettes rigtigt.

I den vestlige del af Nørrestrand er der en skråning på ca. 3 hektar, der er træbevokset. Træbevoksningen vurderes at være egnet som ynglelokalitet. Det er derfor vigtigt at denne træbevoksning fredes, dels mod fældning og dels mod forstyrrelser. Der bør ikke anlægges stier eller gives anden adgang til aktiviteter, der kan give forstyrrelser af ynglelokaliteten.

Havørnen kan ses regelmæssigt ved Nørrestrand.

Bilag IV arter

Flagermus

Flagermus bor i sommerperioden i sprækker og huler i gamle træer samt i huse. De jager i områder, hvor der er mange insekter. Ifølge DCE tyder meget på at græsningsarealer, levende hegn, småsøer og damme er gunstige for mange flagermusarter. Når flagermus flyver fra opholdssteder til fødeområderne benytter mange af flagermusarterne ledelinjer i landskabet. Det kan være levende hegn, skovbryn eller vandløb. Hvor disse elementer forekommer i landskabet skal de bevares. En gennemførelse af denne udviklingsplan for naturen vil skabe en mere varieret natur, der vil forbedre området for flagermus. Især anlæggelse af vådområder og søer kan øge antallet af flagermusenes jagtområder. De nye naturområder med afgræsning vil også forbedre mulighederne for flagermusene.

Markfirben

Markfirben lever steder, hvor der er lunt, hvilket ofte er sydvendte skråninger. Jorden skal være løs og sandet, og planterne skal være spredte og lave.

På kortet nedenunder er vist, hvor der forekommer sandede jorder, hvor der kan være egnede steder på de sydvendte skråninger.

 

Sydvendte skråninger i området.

I disse områder kan der foretages rydning af buske, foretages skrab og igangsættes græsning, så der opstår overdrevsvegetation. Der kan udlægges stendynger, eller etableres stendiger imellem lokaliteterne.

 

Stendiget ved Nebel er velegnet som levested for krybdyr.

Odder

Odderen er meget sårbar overfor trafik, mange oddere bliver påkørt, hvor veje krydser vandløb. For at undgå opsplitning ved veje kan der anlægges odderpassager, som det f.eks. er sket ved Værvej i forbindelse med udvidelse af vejen. Ved at genslynge åerne og etablere vådområder, så der ikke længere er nødvendigt med oprensning af vandløb, forbedres odderens yngle- og rasteområder. I forhold til friluftsliv undgår odderen meget forstyrrede områder. Tiltagene i planen vil øge andelen af natur omkring de vigtige områder. Desuden vil placeringen af stier i forhold til fuglene i området også vise hensyn til odderen. De foreslåede naturprojekter, der berører vandløbene vil alle forbedre vilkårene for odderen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer