Naturen som omdrejeningspunkt

En unik integration af natur og by 

Visionen for bydelen Nørrestrand er at skabe noget helt unikt som samtidig fungerer som en naturlig sammenkædning af området, naturen og Horsens by. Bydelens beliggenhed er helt særlig, og forbindelsen til naturen skaber værdi gennem en målrettet integration af naturen i den nye bydel.

Et fredet naturområde bliver et attraktivt aktiv

En stor del af området naturområdet Nørrestrand er fredet og har stort set været utilgængeligt for offentligheden. Som led i etableringen af den nye bydel åbnes en del af naturområdet op, og fredede områder, der i dag er udlagt til landbrug, omdannes til åben natur og grønne områder. Med anlæggelse af stisystem m.v. bliver det helt unikke naturområde et stort aktiv for både den nye bydel og for Horsens by. 

Nytænkende naturaktiviteter

Området vil være en kombinationen af unikke fredede naturområder, nye naturområder og planlagte grønne områder integreret i den nye bydel kan være med til at sætte nye standarder for samspillet mellem beboere og naturen, mellem by og land. Derfor vil bydelen Nørrestrand blive rammen om nytænkende naturaktiviteter, der kan åbne området op og gøre det tilgængeligt for borgerne – men naturligvis på landskabets og naturens præmisser.

Klare principper udstikker rammerne

Den nye bydel etableres efter en udviklingsplan med en række helt klare principper, som definerer rammerne for byggerierne og italesætter bydelens samlede vision på en konkret og håndgribelig facon. Et af disse principper er Nærhedsprincippet, der beskriver, hvordan alle boliger skal have let adgang til den store natur og landskabet.

Nærhedsprincippet og landskabet sikrer, at visionen udleves – at alle parceller og alle boliger skal være placeret i og have nem adgang til naturen.

Bæredygtighed som fællesnævner

Den nye bydel planlægges og etableres med bæredygtighed som fællesnævneren. Derfor vil bæredygtighed være en forudsætning, en udfordring og en mulighed, som vil blive inkluderet i alle dimensioner, hvor det giver mening. Fra den lille detalje til de store linjer og fra materialer til infrastruktur.

Landskab og kulturhistorie som fundamentet

Den nye bydel etableres med stor respekt for det varierede og fascinerende landskab, som i sig selv vil sikre bydelen et unikt særpræg. Og områdets historiske kulturværdier vil med stor respekt og iderigdom blive integreret i planlægningen. På den måde bygges bro mellem by og landskab og mellem fortid, nutid og fremtid.

 
Infrastruktur med respekt for området

Infrastrukturen i den kommende bydel planlægges med henblik på at bevare de eksisterende værdier og kvaliteter i området, mens trafikale krav for en ny bydel imødekommes.  
Nye veje sikrer, at Nordre strandvej udsættes for mindst mulig belastning og fremover kan eksistere som mere sti end nødvendig vej.  

 
 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer