Home Områdefornyelse Passager

Passager og gavle

Passager

Der findes et fint netværk af portåbninger og passager gennem midtbyens karrèer. Der skal arbejdes med at lukke flere af disse op, så man kan gå på tværs af karrèerne. Passagerne skal gøres mere spændende, attraktive og de skal indrettes med byrumsinventar, så beboerne i karréerne får nogle små hyggelige åndehuller.

Passager i butikskarréerne kan åbne op og invitere ind til urbane byrum, med skønne gårdrum, som rummer kunst eller med historisk præg samt historie. I boligkarréerne kan passagerne f.eks. give et grønt forløb med hyggelige siddepladser og mulighed for leg.

 

Inspirationsbillede fra København

Gavle

Internationale kunstnere til Horsens. Et storstilet kunstprojekt indtog Horsens, da 5 street artists fløj ind fra nær og fjern for at male gavle og skabe inspirerende oplevelser i Horsens midtby.Det var 5 street art-kunstnere, som flyver ind fra bl.a. Spanien, Rusland og forskellige steder i Danmark. Kunstnerne skulle skabe gavlmalerier rundt i Horsens midtby, bl.a. tre større gavlmalerier på henholdsvis Sønderbrogade, Sankt Helene Vej og Gersdorffsgade. Kunstnerne besøgte Horsens som et led i Horsens Kommunes områdefornyelse, der skal skabe en levende og varieret midtby med mange oplevelser.  

”Vi glæder os til at byde velkommen, når Horsens de næste uger får besøg af en række internationale og nationale kunstnere, der skal sætte kulør på byens rum. Som kunstart kan gadekunsten bidrage med overraskende, smukke og skæve oplevelser, og ikke mindst skabe glæde og undren på turen gennem bymidten. Med Street Art Horsens 2018 får Horsens en række nye kunstværker, der er med til at fremhæve og sætte fokus på de udvalgte steder i byen”, fortæller Lene Holmgaard, projektleder i Områdefornyelsen, under Horsens Kommune.

 

 

 

 

 

 

 

Amaliegade (Malakkai)

Skt. Helenevej (CMP One)

Street Art Horsens er organiseret af Horsens Kommune i samarbejde med Galleri Grisk, som tidligere har stået bag en lang række kunstudsmykninger rundt i Danmark samt Street Art Festival til bl.a. Aarhus Festuge.

Street Art Horsens er udviklet i samarbejde med Horsens Kunstmuseum og Museum Horsens, som i fællesskab afholder udvalgte kunstbyvandringer i efteråret rundt til de nye kunstværker.

Fotograf Jesper Balleby

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer