Høring

Vil du indsende en bemærkning?

Hvis du har kommentarer til forslaget til helhedsplanen, skal Plan & By senest have modtaget disse den 26.10.2022.

Du kan sende dine bemærkninger på www.horsens.dk/politik/hoeringer/hoeringer eller via nedenstående link ”indsend bemærkninger her”, hvor du også kan vedhæfte billeder, kort eller andre filer i jpg el. pdf format. Du skal logge ind med Nem-ID og du vil modtage en kvittering, når vi har modtaget dine kommentarer.

Indsend bemærkninger her.

Hvis ikke det er muligt at sende dine bemærkninger via linket, kan kommentarer også sendes til: Horsens Kommune, Teknik og Miljø, Plan & By, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens.

Byrådet vil herefter igen tage stilling til planforslaget og de indsendte bemærkninger og indsigelser.

Eventuelle bemærkninger til miljørapporten vil indgå i den sammenfattende redegørelse, der skal følge planforslaget ved den endelige vedtagelse.

Svar på indkomne bemærkninger vil blive fremsendt efter Byrådets endelige stillingtagen til helhedsplanen.

Såfremt du er omfattet af navne- og adressebeskyttelse og du indsender bemærkninger, er det vigtigt, at du gør kommunen opmærksom på dette.

Behandling af personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Læs om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside: https://horsens.dk/oplysningspligt#14.

Dit høringssvar inkl. navn og adresse, vil blive offentliggjort på Horsens.dk som et vedhæftet dokument til den politiske behandling. Derudover vil dette blive sendt til høringsparterne efter endt høring. 

Har du navne- og adressebeskyttelse, vil dit høringssvar fremgå af oversigten, men navn og adresse være anonymiseret.