Stedets fortælling

Princip - Landskabets struktur

  • Landskabets struktur og rumlige variation fastholdes og forstærkes.

Beliggenhed og det store landskab

Området ligger vest for E-45 mellem henholdsvis Østbirkvej og Vestervej og midt i Gedved Bakkelandskab. Gedved Bakkelandskab er visuelt sammenhængende med landskabet omkring Ejer Bjerge, som er et bølgende bakkelandskab med fald fra nord mod syd.

Gedved Bakkelandskab er et storbakket landskab med spredt bevoksning. Landskabet falder fra Ejer Bjerge i Skanderborg Kommune mod Horsens Nord i bløde strøg kun afbrudt af mindre lavninger, spredt beplantning eller markante og gennemgående økologiske forbindelser.

Geologiske og kulturbetingede karaktertræk i landskabet har betydning for den rumlige og visuelle oplevelse af netop dette sted. Oplevelsen er især båret en vidtrækkende udsigt fra Ejer Bjerge mod syd og omvendt, men også af samlende øst-vest orienterede naturområder, som lægger sig i dalstrøg og giver variation til udsigten.

Landskabsstrukturen er klar og enkelt struktureret.

Princip -  Det varierede og det forbindende landskab

  • Landskabets tværgående natur skal fastholdes og styrkes.
  • Diger skal styrkes som infrastruktur og "skoleveje" for dyr.
  • Landskabets stedlige strukturer bevarest og styrkes, så de står stærkt i landskabet og styrker de karaktertræk, som er særlige for dette sted.

Bakker, lavninger og diger i det nære landskab

Erhvervsområdet er omkranset af to større naturområder, som bryder det storbakkede landskab fra Ejer Baunehøj i nord mod Østbirkvej i syd. Naturområderne er forbundne af beskyttede diger, som markerer sig visuelt og rumligt i landskabet.

Det varierede landskab

Det nordlige naturområde har forbindelse til Gedved Sø og et større vådområdeprojekt - Vådområdeprojekt Tolstrup Enge" - øst for E45. 

Naturstyrelsen etablerede i 2019 Gedved Sø, en ca. 30 ha stor sø med en gennemsnitsdybde på 2,4 m, som led i den statslige indsats for vandmiljøet. Søen ligger nordvest for Gedved By i Horsens kommune.

Det overordnede formål med etableringen af vådområdet er at reducere tilledningen af kvælstof til vandmiljøet og derved forbedre vandkvaliteten i Horsens Fjord. Projektet kan desuden supplere kommunens klimaindsats, ved at virke som buffer ved store nedbørshændelser. Genskabelse af Gedved Sø fungerer som buffer ved kraftige nedbørshændelser.

Det samlede naturområde markerer sig terrænmæssigt, men også visuelt i landskabet med synlige grønne rumskabende elementer. Det er udpeget som bevaringsværdigt landskab og strækker sig fra Sattrup Mose, Holtvad bæk gennem Lillerup Skov til Gedved Sø og Tolstrup Enge. Naturområderne består af det gennemgående beskyttede vandløb Holtvad Bæk og en mosaik af de tilknyttede beskyttede naturtyper: sø, mose, eng og overdrev samt skovtykker og diverse småbiotoper. 

Centralt placeret i planområdet udspringer et mindre vandløb, som er tilløb til Tolstrup Å, der ligger øst herfor. Tilløbet fremstår som reguleret grøft og løber mod øst, hvor det er rørlagt under E45 samt virksomhederne i erhvervsområdet Nova. Herefter udmunder tilløbet i Tolstrup Å i den vestlige kant af Hansted Skov. Naturen omkring tilløbet samt Tolstrup Å er overvejende mose-, eng- og skov samt i mindre grad overdrevsarealer. Områdets lavninger rummer også mindre søer. Hansted Skov er et markant element i landskabets overordnede linjer. Omkring det mindre vandløb centralt i planområdet er der i kommunenplanen udpeget et potentielt naturområde, da alle regulerede vandløb har potentiale til at blive naturgenoprettet.

Et potentielt naturområde er udpeget omkring vandløbet.

De forbindende diger

Diger markerer sig i terrænet med samlende beplantning og spredte træer mellem de to naturområder. Det ene findes nord for planområdet, mens det sydlige findes i planområdet umiddelbart syd for Vestervej.

Digerne styrker det åbne landskab ved at skabe visuel sammenhæng mellem naturområder og følger terrænets fald. De har stor betydning som infrastruktur for den vilde fauna, og for mange padder og krybdyr er de linjeformede strukturer sikre "skoleveje" mellem f.eks. naturområder eller potentielle naturområder. Digerne er opstået igennem historien enten ved at markere ejer- eller sogneskel og har gennem mange hundrede år haft potentiale til at udvikle sig som særlige naturtyper med laver, mosser og planter, som har gode vækstbetingelser sammen med digerne. De er levesteder for dyr og har derfor stor biologisk værdi.