Landskabet

Natur og - Byudviklingsområdet er et storbakket morænelandskab, som mod syd går over i tunneldalen der rummer Nørrestrand. Terrænet falder fra omkring kote 50 syd for Serridslev til Nørrestrands kote 0, men der er store variationer i terrænformerne. Der er 3 højtliggende plateauer, jævnt sydskrånende flade, en nord-syd gående, smal og dyb dal med et vandløb (Fiskebæk), en øst-vest gående bred lavning nord for Nebel, en bugtet, stedvis smal lavning mellem Vær og Nebel og en markant dal mellem Vær og Nørrestrand. Sidstnævnte dal med Vær Sø er sløret af tilgroning, mens terrænforholdene i området generelt er tydelige.

Landskabsanalyse.

Der er meget fine udsigter fra store dele af området mod syd over Nørrestrand, og fra kanten af de højtliggende plateauer og fra skrånende flader omkring dem er der udsigt mod andre morænebakker indenfor og udenfor området, bl.a. Tamdrup og Stensballe Bjerge, og også Horsens Fjord kan skimtes. Nord for Nebel og vest for Vær er der mindre landskabsrum, hvor udsigten er begrænset af terræn og bevoksning.

Området som helhed fremstår som overvejende dyrket land med ældre landbrugs- og beboelsesbygninger, forbundet af smalle veje. Nordre Strandvej snor sig gennem bakkelandskabet, nogle af de øvrige veje er relativt rette og stedvis stejle. Nebel er en samling af huse og gårde og en kirketomt. Den øvrige bebyggelse i området er fritliggende gårde og huse, hvoraf mange ligger nær Nordre Strandvej og på den vestlige af de tre plateauer samt langs vejen vest for Serridslev. Der er ingen beboelsesbygninger med en placering eller udformning, der virker dominerende. Store arealer er ubebyggede. Vær med kirke og præstegård danner en særlig kulturhistorisk enklave. Serridslev med kirken fremstår fra vest som en landsby med mange store træer og en klar afgrænsning mod det åbne land. Den vestlige del af området rummer blandet bebyggelse langs Højbovej og Egebjergvej. Der er ikke naturlige eller kulturhistoriske forhold der har givet anledning til ensartethed, og området er derfor generelt varieret i sin bebyggelses- og vejstruktur.

Kortet viser højdekurverne i området.

Der løber et højspændingstrace med ca 15 m høje stålmaster i områdets vestlige del langs Egebjergvej og et trace med lavere træmaster på langs gennem det fredede område nord for Nørrestrand. Herudover er der ingen markante tekniske elementer inden for området. Fra store dele af området, specielt den vestlige del og de højt liggende plateauer, ses den nordlige del af Horsens og Stensballe meget tydeligt, med FÆNGSLET, stadion (Casa Arena) samt VIA som særligt markante elementer. Dele af byen er skjult af bevoksning på de stejle, ubebyggede dalsider mellem byen og Nørrestrand.

Bevoksningen i området er generelt ret sparsom, men giver alligevel området karakter. Der er mange markante træer og trægrupper omkring gårdbebyggelser, og i områdets østlige del er der små lunde på skrænter og måske omkring mergelgrave. En delstrækning af Nordre Strandvej har markante vejtræer, og enkelte bebyggelser har allé langs deres adgangsvej. Herudover er der bevoksning på lavtliggende arealer som ikke anvendes landbrugsmæssigt mere, bl.a. i et stort område mellem Vær og Nørrestrand.

Væsentlige dele af området er synligt fra de dele af Horsens der i dag har udsigt over Nørrestrand.

Samlet set kan området betegnes som et meget smukt, storbakket, varieret, typisk dansk, ældre kulturlandskab med en markant udsigt til – og synlighed fra - landskabselementet Nørrestrand og Horsens’ og Stensballes nordlige byfront.

I Kommuneplan 2013 er de terrænmæssigt mest varierede dele af området (den nord-syd gående dal omkring Fiskebæk og det meste af landskabet mellem Vær, Nebel og Nørrestrand) samt bredzonen langs Nørrestrand udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Når man færdes på veje og stier syd for Nørrestrand er landskabet mod nord de fleste steder skjult bag beplantning eller bebyggelse, men enkelte steder er større eller mindre udsnit af landskabet synlige. Ned mod søen ses mindre engarealer og ellesump, mens skråningen ses som dyrkede marker, der tydeliggør de geologiske strukturer. Den vestlige del af Nordre Strandvej er kantet med allétræer, der opleves som et karakteristisk element set fra syd.

Kig mod projektområdet fra den sydlige del af Nørrestrand. Allétræer langs Nordre Strandvej er karakteristiske

Når man færdes på nordsiden er det kuperede terræn ned mod Nørrestrand meget oplevelsesrigt, mens kigget mod nord opleves som et mere almindeligt landbrugslandskab. Undtagelsen er erosionsdalene, som skærer sig gennem landskabet og skaber nogle spændende, foldede landskaber.

Området set fra nordvest. Foto: Lars Juul

Området set mod nordøst - Foto: Lars Juul