Fællesskabets by

Der er allerede stærke fællesskaber og gode faciliteter i Sønder Vissing

De store arealer omkring Fælleshuset og børnehaven skal udnyttes meget bedre og synligheden mod Sdr. Vissingvej skal forbedres.

Den høje mur på bagsiden af p-pladsen, ud mod Sdr. Vissingvej virker afvisende. Der skal arbejdes med et mere grønt og åbent udtryk og en bedre kontakt mellem de to niveauer.

Selve p-pladsen gøres til udgangspunkt for stier og dobbeltudnyttes til leg og fysisk udfoldelse, loppemarked og meget andet. 

Der indrettes lokaler til kontorfællesskaber med fælles faciliteter og der kan f. eks. indrettes et FAB-Lab / Makerspace, hvor man kan bygge prototyper og modeller. Disse faciliteter skal gøre det lettere at arbejde hjemmefra eller drive egen virksomhed fra hjemmet i Sønder Vissing og samtidig fremme samarbejde og fællesskab.

De store arealer omkring Fælleshuset kan også udnyttes til start og slut for diverse løb som halvmaraton, trail-løb eller cykelløb. Begivenheder, der kan være med til at sætte Sønder Vissing på landkortet.

Fællesspisning i Torvehallens cafe.