En bydelsplan er en uformel plan på linje med f.eks. helheds- og udviklingsplaner - en såkaldt mellemformsplan. Plantypen ligger sig mellem kommuneplanen og lokalplaner:
Plantypen er, modsat lokalplanen, ikke lovbindende. Det er derfor muligt at tænke stort, og kigge langt ud i fremtiden - på tværs af matrikelskel og ejerforhold.
I Horsens Kommune er der arbejdet med en bydelsplan, der indeholder et visionært blik på bydelen, og hvor kommunens gældende politikker og strategier er indtænkt.
En bydelsplan skal sikre at der er sammenhæng imellem natur, klima, mødesteder og mobilitet i bydelenes fremadrettede udvikling. Hertil skal bydelsplanen bidrage til at styrke en bydelsidentitet, og sætte rammen om det som er, det som skal være, og det som kan blive - nu og i fremtiden.
Bydelsplanen skal ses som borgernes og byrådets fælles afsæt for den retning som bydelen skal udvikle sig i, de næste mange år.

