Vitus Berings Park

Parkens identitet: Grøn oase og mangfoldighed

Parken er et af byens grønne åndehuller. Parken er fredet.

Parken skal dyrke pausen.

Parken bruges i dag af forskellige grupper: beboere fra kvarteret, alkoholikere, der samles her, unge, der samles her samt folk, der går igennem parken.

Der spilles krolf i parkens syd-vestlige hjørne.

Der er en stor mangfoldighed af brugere i parken.

Når Midtbyen fortættes, vil der komme flere brugere i parken.

Det er især i parkens store grønne rum med mindesmærket, at folk samles. Her er bord / bænke, der bruges hver dag.

Når Campus flytter til kvarteret, må man regne med, at flere unge vil bruge parken.

Fredningskendelsen tillader, at der kan bygges en mindre bygning til almene formål, der hvor det tidlige bibliotek lå.
Hvis dette sker, skal bygningen understøtte de aktiviteter, der er i dag: mangfoldig ophold i en grøn oase.
Dette kan fx. være en cafe, is eller sandwich udsalg eller en overdækket pavillon.

Der kan suppleres med midlertidige aktiviteter som: udendørs udstillinger, "streetArt" som her må være "Park Art", kunst, lyskunst, yoga-weekend, musik, og lignende.

Parken skal ikke indrettes med legepladser.

Vitus Bering Park

Foto af krolf spillere

Parkens udformning

Parken er et af byens grønne åndehuller og er knap 60 år gammel.

Vitus Berings Park er udformet på en måde, så man både kan overskue parken og samtidig have følelsen af at være for sig selv.
Samtidig er parken ideelt udformet i forhold til solorientering og etablering af læ.
I det største grønne rum er et mindesmærke for søhelten Vitus Bering.

Beplantningen er rhododendroner og egetræer i elipseformede bede, der omkranser græsplæner med skulpturer.
Teglstensbelagte stier krydser parken.

Der skal arbejdes med at lave flere siddepladser, der understøtter opholdet i parken.

Flere af "rummene" i parken kan tages i anvendelse til aktiviteter som fx yoga, tai chi, skak og lignende.

Parken skal have en væsentlig bedre belysning. I dag er parken mørk i aftentimerne. Dette skal udføres i samarbejde med Kulturstyrelsen.
Det skal overvejes, om der kan findes en måde, så parken kan bidrage til julebelysningen i de mørke vintermåneder i Horsens.

Der skal skiltes til de nærmeste toiletter.

Der skal fortælles om parkens historie.

Parken får en grøn forbindelse via Beringsgården / Marius Holsts Gade til Campusgrunden.

Luftfoto af Vitus Berings Park