Forhistorie
Sporene af den ældste bebyggelse omkring Søvind findes ude i Horsens fjord. De stammer fra fastlandstiden for ca. 9000 år siden, da fjorden var en stor flod. Herfra foretog menneskene deres jagttogter ind i det da skovklædte fastland, helst langs bækkene, hvor skoven ikke var for tæt. Et enkelt sted fandt de en lille ø, solrig og åben, helt omgivet af vandrige lavninger og enge bevokset med siv og græsser. Her var godt at være. De slog lejr og byggede hytter. Stedet kaldte de SØNND, hvilket betyder ”det sivomkransede sted”.
Sådan kan det i hvert fald være foregået. Den ældste skriftlige omtale af Søvind er fra 1400-tallet.
Historisk tid
Det moderne Søvind bestod tidligere af flere landsbyer eller samlinger af gårde på begge sider af Søvind Bæk. Mod vest i Toftum Ejerlav, med landsbyen Toftum og gårde i Ørbæk. Mod øst Søvind Ejerlav med landsbyen Søvind med kirke. Den sydligste del af det moderne Søvind ligger desuden i Brigsted Ejerlav.
I begyndelsen af 1800-tallet bestod Søvind kun af få gårde, der lå nord for kirken. De sidste gårde er i dag revet ned. Ørbæk bestod i det tidlige 1800-tal kun af ganske få gårde. De sidste rester repræsenteres af Toftumvej 18 og 20. Toftum udgjorde den største af de tre, og væsentlige dele af den historiske landsby ligger endnu på omtrent samme sted som for 200 år siden
Søvind og Toftums udskiftningsstruktur er endnu synlig i oplandets marker og matrikler.
Vejstrukturen i det tidlige 1800-tal er bevaret i f.eks. Sandbjergvej, Ravnebjerget, Kirkebjergvej, Kirkestien og dele af Toftumvej og Reballevej. I det store hele fulgte vejnettet de topografiske forhold, men ved Ørbæk og Søvind var der vad, så Søvind Bæk kunne passeres. Det er primært langs disse veje, at landsbyernes ældste huse er bevaret. Det gælder i særlig grad for Toftumvej og Sandbjergvej
Anlæggelsen af landevejen mellem Horsens og Odder i 1850´erne gav anledning til åbningen af mejeriet i 1884. Jernbanen Horsens-Odder, som åbnede i 1904, har givet anledning til omdannelse af landsbyen til en stationsby. En af banens vigtigste funktioner var at transportere den berømte Søvindmergel til Vestjylland.
Stationen lå lidt vest for bykernen. Omkring stationen blev der opført et afholdshotel, en lægepraksis og en foderstofforretning. De øvrige byfunktioner blev liggende øst for bækken. Banen blev nedlagt i 1967. Foderstofforretningen er revet ned. Stationsbygningen er bevaret, men da perron og baneterræn er forvundet fremstår den som en villa.
Nutid
I 60´erne begyndte en større tilvækst af boliger. I samme periode tilkom bibliotek og idrætshal, og skolen blev udvidet.
Byen er i dag struktureret af landevejen og bækken, der opdeler byen i 4. kvarterer.
Nærheden til natur og smukke landskaber og den lille bys overskuelige fællesskaber, er i dag det, der kendetegner Søvind.
Kort fra 1904 og 1951 samt luftfoto fra 1965.
Kort fra 1904 og 1951 samt luftfoto fra 1965.
De to kort og luftfoto fra 1965 herover viser hvordan bækken, og engene omkring den, naturligt har opdelt byen gennem dens udvikling. De viser også hvordan byens centrum er fastholdt omkring vejkrydset, med skolen som et nyt tyngdepunkt efter 2. verdenskrig. I 1965 er det første villakvarter ved at blive anlagt.
1. Haldrupvej med Søvind Kro set mod øst. 2.Søvind Mølle med vinger. 3. Hestevogn ved foderstofforretningen. Fotos udlånt af lokalarkivet.
1. Luftfoto fra ca. 1950 udlånt fra Lokalhistorisk Arkiv i Søvind. 2. Skolen ca. 1950. Foto udlånt fra Lokalhistorisk Arkiv i Søvind. 3. Søvind Station med særtog i 1967. Foto via tog-billeder.dk