Bydelen gennem tiden

Sønderbro har en spændende historie, hvor de ældste dele går helt tilbage til middelalderen.

Dengang tilhørte jorderne ved Spedalsø først Skt. Jørgensgården og senere Johanniterklostret Skt. Hans. Navnet Spedalsø stammer sandsynligvis fra denne tid og kan betyde ”De Spedalskes Ø” eller ”Spitals Ø” – altså ”Hospitalets Ø”.

Den arkæologiske viden om området er begrænset, og der er kun fundet få arkæologiske spor i området. En trindøkse fra Ertebøllekulturen (4000–1700 f.Kr.) blev fundet i krydset mellem Spedalsø og Sønderbrogade, og østligere er der fundet keramik fra middelalderen og renæssancen, men det er uklart, hvordan det har været brugt.

Bebyggelsen på Sønderbro er relativt ung. Først efter 1831 begyndte området at tage form, og Spedalsø blev den første vej. I 1865 var omkring 30 af de nye grunde bebygget. Bl.a. blev oliemøllen Christiansholm opført i 1851. I 1866 købte C. C. Fischer møllen og omlagde produktionen til kunstgødning, kradsuld og sæbe. Nogle af fabriksbygningerne kan stadig ses, og den smukke fabriksbygning fra 1871 er nu lavet om til lejligheder.

Sønderbro fik sit nuværende navn med Sønderbrogade i 1886. I starten af 1900-tallet var der kun få gader. Udover Spedalsø, der fik sit navn i 1950, var de første Mindegade, Bjerregade, Danmarksgade, Langelandsgade, Thorsgade, Lollandsgade, Sjællandsgade, Fyensgade og Falstergade. Flere af disse blev senere forlænget.
De ældste huse ligger stadig langs Spedalsø og Sønderbrogade, mens nye gader blev bygget senere, f.eks. Læsøgade, Bragesvej, Absalonsgade og Odinsgade mv. Mange huse nord for Spedalsø stammer fra 1920’erne og 1930’erne, både villaer, dobbelthuse og små bebyggelser. Horsens Boligselskab fra 1921, kaldet ”Lille Amalienborg”, er tegnet af Viggo Norn, som er et fint eksempel på efterkrigstidens danske tæt-lav boligbebyggelse.

Området syd for Spedalsø har primært mindre huse fra efterkrigstiden, og vest for Sønderbrogade finder man efterkrigstidens velstandsbebyggelse.

Den tidligere Odinsgården (1950-1959) på Mimersgade, etageejendommene langs Frederik Bajers Vej fra 1950’erne og 1960’erne samt Axelborg – der er et boligkompleks med 284 lejeboliger fordelt på fire blokke, opført mellem 1961 og 1966, er alle eksempler på tidens omfattende boligbyggeri.

Syd for bækken ligger et mindre industrikvarter, der opstod i 1940’erne langs Vejlevejs østside. Her lå bl.a. de tidligere Møller & Jochumsens fabrikker og Jydsk Ilt- og Acetylengasfabrik A/S.
Vest for vejen blev der i slutningen af 1980’erne opført store butiksbygninger – tidligere kendt som Stor-køb og Idemøbler – som nu huser genbrugsbutikker.

Langs Vejlevej blev der opført enkelte huse i 1910’erne og 1920’erne. En egentlig udstykning af parcellerne langs Asgårdsvej, Ydunsvej og Mosegårdsvej fandt ligeledes sted i 1920’erne. Udbygningen forløb dog langsomt, og området består i dag hovedsageligt af bygninger fra 1930’erne og 1950’erne, om end enkelte ejendomme er opført senere.

Planområdet afgrænses mod vest af jernbanen. Den østjyske længdebane blev anlagt i 1868, mens det nuværende tracé blev etableret i perioden 1973-75 i forbindelse med en udretning af banen. Længst mod syd i planområdet ses der stadig spor efter jernbanen til Juelsminde mellem Vejlevej og Ydunsvej. Denne bane var i drift fra 1884 til 1957.