Arbejdsgruppen

I forbindelse med udarbejdelsen af Helhedsplanen for Hatting, nedsatte Horsens Kommune en arbejdsgruppe, som skulle repræsentere Hatting bredt.
Arbejdsgruppen havde til formål, at formidle og fortælle om byens udfordringer, set fra et lokalt perspektiv, såvel som bidrage med fælles ønsker og interesser for fremtidens Hatting.

I et samarbejde mellem Horsens Kommune og arbejdsgruppen, som ambassadører for byen, er denne helhedsplan udarbejdet som en fremadskuende helhedsplan, der over de kommende år skal danne fælles grundlag for byens videre udvikling. Helhedsplanen skal på sigt medvirke til igangsætning af initiativer fra de lokale selv, private investorer eller Horsens Kommune samt som samarbejder mellem de forskellige aktører. 

Arbejdsgruppen bestod af fem lokale borgere fra Hatting, som repræsenterer Hatting Borgerforening, Hattingparkens Venner, Hatting IF og SuperBrugsen i Hatting.

Borgerne i Hatting fik efter en offentlig borgerworkshop mulighed for, at gå ind i arbejdsgruppen for udarbejdelsen af Helhedsplanen. Arbejdsgruppen forblev dog uændret.