MIDTBYEN SOM HELHED
Trafikken skal flyde bedre – det skal være nemmere og hurtigere at køre ind og ud af midtbyen.
Uvedkommende trafik skal udenom.
Muligheder for at føre åen tilbage til byen skal undersøges – klimasikring skal indtænkes
Midtbyen skal udnyttes bedre, og der skal bygges flere boliger
Fodgængere og cyklister skal prioriteres højt i arbejdet med midtbyens udvikling
Placeringsmulighederne for bibliotek, borgerservice og kulturhuset udvides til også at omfatte midtbyen.
Der iværksættes en indsats for plantning af træer i midtbyen
BANEGÅRDSKVARTERET
Der skal bygges en bro for fodgængere og cyklister over banen til Bygholm Park
Det kommende campus skal være åbent og integreres i kvarteret – der skal findes tilfredsstillende løsninger for trafik og parkering
Området skal udgøre et attraktivt studie- og ungemiljø
Der skal bygges boliger til unge
HANDELSKVARTERET
Der iværksættes en afdækning af mulighederne for modernisering af Søndergade. Gener for handlende og butiksdrivende under anlæg skal minimeres.
Der skal skabes gode rammer for detailhandlens videre udvikling
Arbejdet med bylivet skal videreudvikles
Der skal bygges flere boliger, og slidte/utidssvarende bygninger skal renoveres
BOULEVARDKVARTERET
Der skal findes trafikale løsninger, der lader Boulevardområdet hænge bedre sammen med Handelskvarteret
Der skal skabes plads til nye boliger og detailhandel
Der er behov for grønne oaser, der kan udnyttes rekreativt
Forbindelsen mellem Banegården og Havnen (Vildsporet) for cykler og gående skal videreføres
Mulighederne for opførelse af et butikscenter på den nuværende Rådhusgrund skal undersøges. Det skal sikres, at et evt. butikscenter skaber øget sammenhæng i midtbyen.
HAVNEKVARTERET
Vandet skal ind i byen, og byen skal ud til vandet
Infrastrukturen skal sikre, at der skabes bedre sammenhæng mellem midtbyen og havnen.
Fodgængere og cyklister skal opprioriteres.
Havnen udvikles som et levende miljø med bylivsaktiviteter og rekreative oaser
Vandet skal bruges aktivt til rolige aktiviteter