3. pejlemærke
Introduktion
Pejlemærket handler om at udvikle Sønderbro med respekt for bydelens særlige karakter. Sønderbro rummer en af Horsens’ ældste og mest markante bygningsmasser, og udviklingen skal bygge videre på det, der gør området unikt – ikke viske det ud.
Pejlemærket og indsatserne
Pejlemærket bygger på at nybyggeri, omdannelse og transformation skal tage afsæt i bydelens eksisterende byggestil og typologier – fra gadehuse og muremestervillaer til teglstensboligblokke. Samtidig er det målet at bevaringsværdige bygninger skal registreres for at sikre, at de identificeres, beskyttes og bruges aktivt i fremtidig byudvikling.
Samlet skaber pejlemærket et Sønderbro, hvor den historiske identitet understøtter en moderne og levende byudvikling.
Det er målet, at:
- bydelens bevaringsværdige bygningsmasse registreres.
- nybyggeri, omdannelse og transformation afspejler bydelens karakter.
I det følgende konkretiseres 3. pejlemærkes mål i indsatser, muligheder og konkrete tiltag.
Billede fra arbejdermiljøet i Sønderbro Købmand Andreas E. jensen og Hustrus Hjem for tidligere arbejdere
Billede fra arbejdermiljøet i Sønderbro Købmand Andreas E. jensen og Hustrus Hjem for tidligere arbejdere
Billeder af karakterisk bebyggelse i bydelen.
SAVE-registreringer i bydelen.
Bevar kulturarven
Det er vigtigt at beskytte bydelens værdifulde bygninger, da de danner den bygningsmæssige identitet i bydelen. Horsens Kommune anvender SAVE-registrering, som klassificerer bygninger fra 1 (mest bevaringsværdig) til 9 (mindst bevaringsværdig).
SAVE-registreringer skaber fokus på den bevaringsværdige bygningsmasse, men giver også adgang til støtte til bygningsejerne. Blandt andet kan midler som rente- og afdragsfrie lån til istandsættelse via Horsens Bygningsforbedringsfond, og bygningsfornyelsesmidler via Horsens Kommune, være stærke incitamenter i forhold til at bevare bygningsarven i bydelen.
Bevaring bidrager også med et bæredygtigt aspekt, da bevaring reducerer CO2-udledning sammenlignet med nybyggeri. Derudover kan man også arbejde med at genanvende byggematerialer, fra andre bygninger som står overfor nedrivning, for at bidrage til en mere klimavenlig udvikling af Sønderbro.
I Danmarksgadekvarteret er mange af bygningerne SAVE-registreret. Her finder vi flere af de bygninger som er afbilledet på næste side. Den syd- og vestlige del af bydelen, rummer flere bygninger med potentiale for SAVE-registrering. Ved at revurdere eller udpege nye bevaringsværdige bygninger i bydelen, både nu og i fremtiden, bidrager vi til at sætte fokus på den smukke arkitektur, som er kernen af Sønderbros visuelle identitet.
Bevar byggestil og typologi
Sønderbro er kendetegnet ved en stor andel ældre bebyggelser, som giver bydelen dens unikke identitet udadtil. Hele 82 % af bygningerne i Sønderbro er opført før 1972, mens tallet for hele Horsens by er 55 %. Det skaber naturligt udfordringer, da mange bygninger har behov for istandsættelse, og nogle i værste fald må nedrives.
Sønderbro er kendetegnet ved en stor andel ældre bebyggelser, som giver bydelen dens unikke identitet udadtil. Hele 82 % af bygningerne i Sønderbro er opført før 1972, mens tallet for hele Horsens by er 55 %. Det skaber naturligt udfordringer, da mange bygninger har behov for istandsættelse, og nogle i værste fald nedrives.
Bydelsplanen har derfor særligt fokus på at skabe bevidsthed om, at den byggestil og typologi, som er kendetegnet for Sønderbro, skal bevares – ikke som et frilandsmuseum, men som levende identitetsskabende elementer, der kan fastholdes når vi bygger om, bygger nyt, omdanner og transformerer i de kommende 100 år. Ved at bevare bygningsmasse og sikre en bygningsmæssig høj kvalitet, øges den oplevede tryghed i bydelen også.
Særlige kendetegn for Sønderbro (Se Byudvikling">kortlægning):
- Danmarksgadekvarteret: Mange gade- og byhuse på smalle matrikler, varieret etagehøjde og sadeltag som primær tagform.
- Gårdkvarteret og Blomsterkvarteret: Stor variation i enfamiliehuse, primært bedre-byggeskik og muremestervillaer i blank eller pudset mur.
- Almennyttige boliger: Mimersgade-kvarteret med røde teglstensblokke og enkle forsætninger i facade og bygningskrop. Axelborg står overfor en restaurering, som vil transformere de hvide/blå-bygningskroppe til røde teglblokke. Det vil betyde, at de markante bygningskroppe i sit arkitektoniske udtryk kommer til at afspejle byggestilen i bydelen.
Det er en af bydelsplanens indsatser, at ny bebyggelse skal tage afsæt i den byggestil og typologi, som er karakteristisk for Sønderbro. Dette ses illustreret på modsatte side.