5. pejlemærke
Introduktion
Fredeliggørelse handler om at skabe trygge, rolige og sikre rammer for hverdagen i Sønderbro – særligt for børn og andre aktive trafikanter. Målet er en bydel, hvor bilerne fylder mindre, og hvor det bliver nemmere og opleves tryggere at gå eller cykle til skole, arbejde og byens mange tilbud.
Pejlemærket og indsatserne
Pejlemærket bygger på to grundlæggende greb, om at trække tempoet ud af trafikken gennem ændrede kørselsmønstre og skabe sikre skoleveje – herunder nye børnestier. Hertil gentænke indretningen af bydelens gader og kryds, så der skabes plads til grønne elementer, LAR-løsninger og bedre forhold for gående og cyklister.
Derudover lægges vægt på, at ny byudvikling placeres dér, hvor stier og offentlig transport understøtter en hverdag med færre biler. Samlet set gør indsatserne Sønderbro mere rolig, sikker og attraktiv at bevæge sig rundt i.
Det er målet, at:
- gøre det attraktivt og trygt at være aktiv trafikant – også til skole og institutioner.
- nytænke indretningen af gaderum, kryds og overgange.
- sikre at al byudvikling kobles til den offentlige trafik og stinetværk.
- skabe bedre rammer for at børn, unge og voksne kan bevæge sig i hverdagen
I det følgende konkretiseres 5. pejlemærkes mål i indsatser, muligheder og konkrete tiltag.
Cykelgade i Odense, og princip for adskillelse af trafikanter med beplantning.
Cykelgade i Odense, og princip for adskillelse af trafikanter med beplantning.
Træk tempoet ud af trafikken
Sønderbro er præget af meget trafik. For at understøtte ønsket om en mere fredelig bydel – og et stinetværk, der inviterer flere til at gå og cykle – skal der igangsættes tiltag, som samlet skaber bedre plads til de aktive trafikanter. Målet med pejlemærket er, at der skabes plads til de aktive trafikanter i bydelen, og at det opleves trygt at færdes i bydelen.
Indsatsen bygger på to greb:
Vision for mulig udvikling af børnestier.
1. Begræns smutvejs- og gennemkørselstrafik
Bydelens trafikflow skal gentænkes af trafikmyndigheden – som det allerede ses i andre trafikbelastede områder i Horsens. Det er målet at der på sigt udpeges gader til f.eks. ensretning eller vejlukning, som vil tvinge unødig trafik ud af området.
Tiltagene skal følge mobilitetsplan 2035 og kan først gennemføres, når der foreligger konkrete handleplaner for, hvor trafikken skal ledes hen.
2. Skab sikre skoleveje
I dialogen med borgere, skolen og institutioner er det tydeligt, at sikre og trygge ankomstveje for børn og unge er en prioritet. Derfor foreslår bydelsplanen etablering af børnestier, som er velkendte og trygge ruter, som guider børn og unge rundt i bydelen.
I samarbejde med skolen og institutionerne, peges der på oplagte ruter, som i fremtiden kan indrettes som børnestier. Disse placeres i kombination med det kommende grønne stinetværk (pejlemærke 4) og vil derfor på nogle strækninger være på stier, hvor der er plads til leg og læring. På andre strækninger vil børnestierne gå igennem sikre gaderum som indrettes på de gåendes præmisser.
På børnestierne kan der opstå ”gå-bus”-ordninger i morgentrafikken, hvor ældre børn eller voksne arrangerer fælles gang til skole og institutioner.
Begge greb i indsatsen ’Træk tempoet ud af trafikken’ vil gøre det mindre attraktivt at køre gennem bydelen uden ærinde – og samtidig bidrage til en mere sikker trafikafvikling for alle. Trygge skoleveje, sikre cykelstier og fredeliggørelse af boligveje er direkte forbundet med børn, unges og voksnes mulighed for at bevæge sig i hverdagen. Det skal gøres trygt og attraktiv at være aktiv trafikant i Sønderbro – og samtidig gøre det oplagt at gå på opdagelse i et legende og attraktivt byområde.
Vision for de potentielle byomdannelsesområder.
Prioritér byudvikling hvor det giver mening
Sønderbro rummer store muligheder for transformation og omdannelse - særligt ved Vejlevej og Holmboes Alle. Disse områder bør, i Sønderbroånden, udvikles som katalysatorer for en mere mangfoldig, bæredygtig og levende bydel.
Med klog planlægning kan der skabes boligområder med plads til erhverv og butikker, hvor infrastrukturen allerede understøtter hverdagslivet. Samtidig beskyttes og styrkes de eksisterende byområder. Byudviklingen skal give mening, både i forhold til at komme rundt, men også som virkemiddel til at skabe bedre bysammenhænge. Det handler om gode forbindelser, begrønning, vandhåndtering, transformationsmuligheder mv.
Det handler ikke kun om byggerier og nye funktioner, men om at skabe rum for fællesskab, mangfoldighed og sociale møder, hvor det giver mening i bystrukturen.
Når udviklingen spiller sammen med bydelens øvrige funktioner og fællesskaber, bidrager udviklingen til bydelen som aktiv for hele Sønderbro. Byudvikling skal bidrage til at styrke bydelens identitet, understøtte sociale og fællesskabende mødesteder. Den skal fremme en bæredygtig og inkluderende hverdag, hvor både børn, unge og voksne kan bevæge sig frit, trygt og inspireret rundt i bydelen. I Sønderbro skal det være muligt at leve en hverdag uden bil – ikke som restriktion, men som et attraktivt valg, hvor cykling, gang og kollektiv trafik bliver nemmere og mere trygt.
Her vises tre eksempler på mulige indretninger af en boligevej og tre mulige indretninger af Sønderbrogade/Vejlevej.
Indret by- og gaderum med omtanke
Der er brug for at gentænke indretningen af gaderummene i Sønderbro. Bystrukturen er ikke indrettet til en moderne hverdag med affaldshåndtering, biler og parkering. Særligt i Danmarksgadekvarteret opleves et stort pres på både trafik og parkering.
Når gader asfalteres eller der udføres anlægsprojekter, er det oplagt at se på gadernes indretning – både i forhold til tryghed, plads, affaldshåndtering og grønne løsninger.
Indsatsen hænger tæt sammen med bydelsplanens øvrige pejlemærker. En bæredygtig udvikling af Sønderbro kan ikke realiseres uden at gaderummene nytænkes.
Der er behov for, at særligt Sønderbrogade/Vejlevej indrettes anderledes, således at vejen går fra trafikbarriere til central bygade, der også er tryg og attraktiv at gå og cykle langs.
I indretningen af gaderummene/vejene, kan der arbejdes med flere konkrete greb:
- Bedre organisering og markering af p-pladser, som frigiver plads til grønne områder og vandhåndtering.
- Beboerparkering, så pladsen benyttes af beboerne, kombineret med korttidsparkering til gæster.
- Fælles, grøn ladestruktur til elbiler.
- Grønne zoner imellem kørende og aktive (gående/cyklende) trafikanter.
- Kantzoner der indbyder til ophold.
- Skift i belægning, der øger opmærksomheden og sænker hastigheden naturligt.
- Hævede flader ved kryds og overgange.
- Forskudte grøn-tider, der giver aktive trafikanter forrang.
- Lavere hastigheder i boligområder og ved skoleveje.
- Justering af mødetider på skolen.
- Affaldsløsninger indarbejdes som en integreret og nødvendig del af gaderummene.
Listen er ikke udtømmende, men viser bredden af de værktøjer, der kan bringes i spil, når gader, veje og kryds i Sønderbro skal gentænkes.